Kok

Der er mange delte meninger om hvorfor vi i Danmark kalder en Kok for en Kok.

Men faktisk er det Kokkens hovedbeklædning og dennes lighed med det mandlige forplantningsorgan, som i dette tilfælde har givet navn til den som bærer den, og ikke omvendt som tilfældet er med f eks en dame – eller en cowboy  hvor det er bærerens habitus som har lagt navn til hatten.

En ganske kontroversiel teori, som bestrides hårdnakket i kokke kredse, men ikke desto mindre formentlig den mest korrekte.

Ganske få kokke erkender sig dog til teorien, ikke ved at tale om den, men ved at bære extra lange og stivede kokkehuer i det offentlige rum.

Eksempelvis vores kokkelandshold.

Bobslæde

Ordets oprindelse er Canadisk og stammer fra en begivenhed omkring en person ved navn Bob Slade.

Bob arbejdede som Lumberjack i The Rockies omkring Vancouver i British Columbia , men forsvandt sporløst en eftermiddag i februar 1920 og var berygtet for sin manglende tålmodighed.

Bob og hans hold arbejdede helt oppe ved træ-grænsen, og skulle efter hver arbejdsdag bevæge sig ca 4 kilometer ned af bjerget hvor deres overnatnings lejr lå.

Holdet brugte sne-sko , men det var både fysisk hårdt, tog lang tid og passede derfor meget dårligt med Bobs temperament.

Bob fik derfor den ide at lægge sig på et ca 4 meter aflangt stykke bark og lade tyngdekraften klare resten.

Ingen så Bob igen, og man formoder han fortsatte forbi lejren og ned i en over 2 kilometer dyb kløft som lå lige nedenfor lejren. Hans utålmodighed havde gjort, at han ikke havde overvejet hvordan kan skulle stoppe.

Da arbejdsholdet efter sæsonen drog ned af bjerget, passerede de et ca 4 meter langt barkstykke som hang halvvejs ud over bjergkanten, og de blev enige om at det sandsynligvis var ”Bob Slades´”.

..og da de næste sæson vendte tilbage, var noget af det første de gjorde at udskifte deres sne-sko med Bobslades.

Spaghetti

Kommer fra ”spag ghetto” , et udtryk det bedre Københavnske borgerskab brugte om de fattige fra Nørrebro og Vesterbro.

Altså en spagfærdig, tynd , fattig og ydmyg person fra Ghettoen.

I.C. Jacobsen var ophavsmanden til at bruge ordet til at beskrive spisen fra Italien som en af hans logebrødre havde bragt med sig fra en rejse.

”For syv sytten gærceller, det ligner sgu en Spag Ghetto !”, skulle han have udbrudt ved et middagsselskab, da han snoede en spaghetti på gaflen.

Senere blev det til Spaghetti(flertal), da en tilstedeværende bankdirektør bøjede ordet til flertalsform – efter ”konto – konti” princippet.

Sandpapir

Opfindelse afledt af Sandwich.

Sandwiches  bagt af groft brød med store hårde kerne blev pakket ind i et specielt groft papir ; ”sandwichpapir”.

Under transport fandt man ud af,  at indpakningspapiret sleb kernernes overflade,  og da fedtafvisende papir senere blev opfundet og brugt til indpakning af madvarer, blev det gamle sandwichpapir  videreudviklet og forarbejdet til det vi idag kender som sandpapir.

Sandwich

Et ældgammelt nubisk ord for en sandheks – sandwitch.

Årstallet er ukendt, men følgende er dog sikkert:

Karavaner løb ofte tør for mad og vand. I en bestemt oase levede en kvinde der ikke kun havde magiske evner, men også var istand til at frembringe mad og drikke.

En såkaldt ”sandwitch”.

Lawrence of Arabia´s kamelpassers søn,  bragte udtrykket tilbage til Europa og etablerede den første ”sandwichbod”, i byen Sand i amtet Wichire.

Solsikke

Blomsten blev udviklet af ”Solkongen” Ludvig d. 14´s chefgartner i Versailles udenfor Paris i Frankrig.

De franske aristokrater satte en ære i at være blege som lagener, men holdt også af at spadsere i Versailles parkanlæg, eller diskutere undertrykkelses metoder i Marie Antoinettes slotshave.

Solsikkens oprindelige størrelse var 1,5 meter i diameter, og blev plantet i sirlige systemer på slottenes udendøres arealer.
De skulle således sikre, at der kunne spadseres udenfor i skygge, så Kongen og hans entrourage kunne  opretholde deres hvide hud, og samtidig få frisk luft.

På den måde kunne de færdes solsikkert” udenfor – heraf navnet.

Blomstens ringe størrelse idag, skyldes udelukkende soldyrkningens globale udbredelse og popularitet – samt opfindelsen af andre mobile skyggeanordninger, eksempelvis en paraply eller en solhat.

Shorts

En af Al Capones mest loyale håndlangere i perioden fra 1929 til ca 1933 blev kaldt ”Shorty” pga sin ringe højde.

Østkyst-mafiaens værste modstandere var den cubanske mafia, ledet med jernhånd af ”El Jefe”, med hovedsæde i Miami.

I et nøje planlagt angreb på netop Al Capone og hans folk, blev ”Shorty” taget til fange og bragt med tilbage til Miami.

”El Jefe” ville bruge ”Shorty” i forsøget på at presse Al Capone til at opgive en af sine mest indbringende spritsmuglerruter, og truede med at dræbe ”Shorty” hvis Al Capone ikke indvilligede.

På trods af sin status som Al Capones nærmeste, gik denne ikke med til at overgive sin rute, og underskrev således ”Shortys” dødsdom.

”El Jefe” besluttede sig til at sænke ”Shorty” i havnen iført ”cementsko” – en dengang meget benyttet aflivningsmetode, der bestod i at lade offeret stige op i en træ balje med hurtigttørrende cement, for derefter at sænke baljen ned i havnebassinet.

”El Jefe” var udover sine hårdhændede metoder, også en yderst forfængelig og sparsommelig mand, der hadede at lade ting gå til spilde, så da han så ”shorty” i baljen iført den nye tøj mode fra østkysten, et dobbelt-radet skræddersyet sæt med vest,  beordrede han det straks taget af.
At buskerne  var smurt ind i hurtigtørrende cement fra knæene og ned, var ikke noget problem for ”El Jefe”, som resolut klippede den nederste halvdel af.

Iørt denne nu nye mode, blev ”El Jefe” tit spurgt hvad det var, hvortil han svarede ”Its Shortys”, hvilket hurtigt blev til Shorts.

7 år senere blev El Jefe likvideret af ”Shortys” lillebror og blev begravet i shorts

Mission

Fra engelsk :  ”missed ion”.

Under atom bombe eksperimenterne i Nevada ørkenen i 1936, blev udtrykket ”missed ion” brugt hver gang noget var gået galt, og på et tidspunkt var projektet i fare for at blive lukket da resultaterne udeblev gang på gang.
Niels Bohr har en stor del af æren for udtrykket.

Der er megen tvivl om præcis hvordan ordet har fået den betydning det har i dag, men de fleste hælder mod den teori, at netop atomfysikerne omkring disse eksperimenter simpelthen besluttede sig for at få vendt noget negativt til noget positivt, set i lyset af alle de mislykkede forsøg, primært for at undgå at den amerikanske kongres stoppede den økonomiske støtte til atomprogrammerne.

En båndoptagelse afslører, at forskernes talsmand og basens øverstbefalende aftalte, at udtrykket fremover, når der var civile observatører på basen, skulle betegne noget nøje planlagt og forventet, og dermed give et samlet indtryk af, at forskerne nøjagtig vidste hvad de havde med at gøre.

Direkte adspurgt hvorfor det udtryk så tit blev brugt, skulle forskerne altså sige,  at det netop var det hørlige bevis for at processen skred frem som planlagt, og at det derudover tjente som en slags hold-råb, en fælles opmuntring, og alle havde samme opfattelse af hvorhen de skulle for at nå det fælles mål.

Kasket

Ordet stammer fra en flok danske straffefanger deporteret til Australien i 1700 tallet.

Alle fanger i lejren ved Cooper Pedy tabte, af ikke forklarlige årsager, deres hår, og mistede derfor også deres naturlig beskyttelse mod den brændende sol.

En af fangerne fandt på et tidspunkt ud af at smøre et lag mudder ud over issen. Når det størknede ydede det det nødvendige beskyttelse.
Fangerne kaldte dette at “klaske mudder”.

Da en tilkommen Engelsk medfange så dette for første gang og spurgte hvad det var, svarede de ”Its klasket mud”.
I englænderens ører lød dette som ”a casket of mud” – hvilket i afkortet form blot blev til ”casket” og senere ”kasket”.

Køleskab

Oprindelig et Keltisk ord for et skab hvor vikingerne opbevarede slag køller.

Skabene stod normalt udenfor beboelseshusene, da de tit var fyldt med blodpletter og i ikke så få tilfælde hjernemasse fra nedkæmpede fjender.

Vikingerne havde fundet ud af at hvis disse køller blev opbevaret koldt, var det nemmere at rense dem før næste slag – i mange tilfælde havde de erfaret at blod og hjerne sprang i stykker jo koldere køllerne blev.

En sideeffekt var, at det der sad på køllerne aldrig rådnede – et fænomen de tit oplevede med deres madvarer som de opbevarede indendørs, og tit i nærheden af ildstedet.