Blomsten blev udviklet af ”Solkongen” Ludvig d. 14´s chefgartner i Versailles udenfor Paris i Frankrig.
De franske aristokrater satte en ære i at være blege som lagener, men holdt også af at spadsere i Versailles parkanlæg, eller diskutere undertrykkelses metoder i Marie Antoinettes slotshave.
Solsikkens oprindelige størrelse var 1,5 meter i diameter, og blev plantet i sirlige systemer på slottenes udendøres arealer.
De skulle således sikre, at der kunne spadseres udenfor i skygge, så Kongen og hans entrourage kunne opretholde deres hvide hud, og samtidig få frisk luft.
På den måde kunne de færdes solsikkert” udenfor – heraf navnet.
Blomstens ringe størrelse idag, skyldes udelukkende soldyrkningens globale udbredelse og popularitet – samt opfindelsen af andre mobile skyggeanordninger, eksempelvis en paraply eller en solhat.