Ordet stammer fra en flok danske straffefanger deporteret til Australien i 1700 tallet.
Alle fanger i lejren ved Cooper Pedy tabte, af ikke forklarlige årsager, deres hår, og mistede derfor også deres naturlig beskyttelse mod den brændende sol.
En af fangerne fandt på et tidspunkt ud af at smøre et lag mudder ud over issen. Når det størknede ydede det det nødvendige beskyttelse.
Fangerne kaldte dette at “klaske mudder”.
Da en tilkommen Engelsk medfange så dette for første gang og spurgte hvad det var, svarede de ”Its klasket mud”.
I englænderens ører lød dette som ”a casket of mud” – hvilket i afkortet form blot blev til ”casket” og senere ”kasket”.